Det skal du vide, inden du køber en brugt bil

Transport og fragt

Uanset hvad du køber brugt, så er det en god idé at have den fornuftige hat på – specielt fordi der ikke følger den samme sikkerhed med, når man køber en brugt bil som når man køber en ny bil ved en forhandler. Vi har derfor lavet en lille liste til dig, som du kan bruge, når du skal ud og kigge på en ny brugt bil.

Hvad koster bilen?

Selvfølgelig har det stor betydning, hvad prisen på selve bilen er. Det er jo den, der i første omgang bestemmer, om man har råd til den eller ej. Der er dog også en del skjulte udgifter, som man ikke lige tænker over, når man køber en brugt bil – som faktisk kan få stor indflydelse på, hvor billig bilen egentlig er i sidste ende. Det er udgifter til f.eks. benzin eller diesel og grøn ejerafgift. Det er derfor en god idé at spørge ind til, hvor langt bilen kører på literen samt spørge ind til, hvad bilen koster i afgift. Det sidste kan du også google dig frem til.

Har bilen været vedligeholdt?

Du ønsker ikke at købe en brugt bil, der ikke har overholdt service i dens levetid – så køb aldrig en brugt bil, der ikke har en udfyldt servicebog. Servicebogen er din sikkerhed for, at bilen er blevet passet godt på og bl.a. har fået skiftet olie og fået tjekket bremser regelmæssigt. Det kan blive en dyr fornøjelse for dig, hvis bilen lige pludselig går i stykker. Det er ved manglende vedligehold nemlig stor sandsynlighed for, at der ikke kun er én lille ting galt med bilen.

Udover en udfyldt servicebog er det selvfølgelig også vigtigt, at du tager et kig på selve bilen. Har den synlige skader på karosseri eller fælge? Er den blevet rustbeskyttet? Her kan du tydeligt se, om den tidligere ejer har passet godt på bilen.

Er bilen driftikker?

Inden du tager ud og kigger på en bestemt bil, kan det være en god idé at finde oplysninger om mærket og modellen på nettet. Her kan du bl.a. finde oplysninger om, hvor driftsikker den model, du har i tankerne rent faktisk er. Du kan også finde ud af, hvad andre siger om bilen. Det giver dig et godt indblik i, hvilke skavanker, du kan forvente fra bilen i fremtiden.

Er sælger en forhandler eller privatperson?

Det kan være fristende at købe en brugt bil af en privatperson, da det ofte er billigere – men det betyder ikke, at det er en god idé. En privatperson skal nemlig love hverken reklamationsret eller garanti, hvorimod en forhandler faktisk er omfattet af reklamationsretten. Det er derfor altid bedst at tage til en brugtvognsforhandler frem for hjem til en privatperson, når du kigger på ny brugt bil.

Prøvekør bilen!

Bilen kan se nok så godt ud og have nok så fine papirer, men hvis du ikke får kørt en tur i den, vil du faktisk ikke vide, hvor god stand bilen rent faktisk er i. Det er derfor meget vigtigt, at du kører en tur på minimum 20 kilometer i bilen, før du smider pengene på bordet. Prøveturen skal gerne være gennem både by og på motorvej, så du virkelig får et indblik i, om alting virker som det skal og der ingen mislyde er. Hvis det ikke er tilfældet, kan du ved en forhandler få dem til at fikse bilen – det kan du ikke ved en privat person.

Står du og leder efter en ny brugt bil? LAB Car Service har et stort udvalg af klargjorte brugte biler i Haderslev. Her får du kvalitetsbiler til fair priser – og så er du også dækket af reklamationsretten, hvis der mod forventning skulle opstå et problem.