Skal han og hun erstattes af hen?

Kultur og underholdning

I mange år har man brugt enten at skrive “han” eller “hun”, når man skulle tiltale en person. Men i dag har den store kønsdebat lagt op til, at vi skal ændre vores sproglige vaner. I dag forsøgs i det nemlig i flere sammenhænge at indføre brugen af “hen”, som skal dække over “han” og “hun” som et kønsneutralt pronomen.

Sverige sætter (dis)kursen

I 2015 indførte Sverige et nyt ord i den svenske ordbog: Svenska Akademiens Ordlista. Inspirationen til det nye ord er hentet fra det finske pronomen “hän”, som også kan bruges om både mænd og kvinder. Norge er gået i Sveriges fodspor og har også tilføjet “hen” til den norske ordbog.

En mere inkluderende tiltale

Når man ændrer i sproget, kan der kommer mange konservative holdninger til overfladen. For hvorfor ændre noget, der fungerer (for de fleste)? Er det ikke “bare” de “utilfredse”, der skal tilpasse sig vores sproglige begrænsninger? Og hvis vi desuden er født som enten mand eller kvinde (eller som beggekønnet), hvorfor må man så ikke tiltale folk som det, de er?

Som virkeligheden ændrer sig, må sproget følge takt. At to lande har indført et nyt kønsneutralt ord kan betyde, at der har været et behov for det fra nogens side af. Det kan også være et udtryk for, at køn i dag ikke er lige så vigtigt, som det har været tidligere.

Norge advarer mod brug af “hen”

I Norge har Språkrådet dog anbefalet, at man ikke bruger begrebet “hen” i for mange sammenhænge. De mener, det kan skabe forvirring, da begrebet ofte bruges til at dække over de, der ikke ønsker at identificeres som enten mand eller kvinde. Her anbefales det, at man i stedet for benytter sig af sammentrækningen han/hun, medmindre det er en person, som er ukønnet, der tiltales.

Sproget vil være evigt foranderligt

Det er absolut ikke første gang, at vi modificerer sproget ud fra en ny virkelighed. Virkeligheden har ændret sig således, at der er flere, der ikke ønsker at identificere sig med et køn. Det er der forskellige holdninger til, hvorvidt der skal tages hensyn til eller ej. For hvem skal tilpassse sig? Skal vi tilpasse os sproget, eller skal vi tilpasse sproget, så det inkuderer alle? I dag er det svært for en yngre generation at læse en gammel tekst. Ja, det kan faktisk nærmest forekomme som et andet sprog, hvis det er en virkelig gammel tekst. Det er heller ikke første gang, at der pilles ved en tiltaler-tradition i de skandinaviske lande. Tænk bare, at vi engang tiltalte hinanden som “de” – medmindre selvfølgelig, at man var dus.

Sproget har bestemt magt

Når man siger, at sproget har magt, så er der noget om snakken. Det kan være enormt toneangivende, hvordan man vælger at formulere sig. Hvis man fx læser et skriv, hvor der bruges “hen” i stedet for “han”, så kan det betyde, at afsenderen er meget omstillingsparat og bevidst om nutidens tendens.

I starten af 2019 ændrede man det norske ord for sygeplejerske “helsesøster” til “helsesykepleier”. Det betød, at langt flere mænd begyndte på uddannelsen. Det beviser meget godt, hvor meget sproget betyder for vores opfattelse.