AI: Hvad er turing-testen?

IT

Hvad er AI?

Artificial intelligence eller kunstig intelligens, som vi betegner det på dansk, har udgjort grundlaget til mange etiske spørgsmål. Men hvad mener vi egentlig, når vi siger “kunstig intelligens”? Hvis en maskine besidder kunstig intelligens, så betyder det, at den er i stand til at gå målrettet efter noget, samtidig med undervejs at blive justeret af udefrakommende faktorer. Det klassiske eksempel er en maskine, som er i stand til at indgå i et spil mod et menneske. Maskinen er i stand til at justere sine outputs alt efter de inputs, den tager imod. Forestil dig fx, hvor meget dine handlinger skal justeres undervejs, hvis du spiller skak med en ven. Alle dine træk afhænger af din modstanders træk. AI kan reagere magen til, fordi den er installeret med sensorer, som kan behandle diverse input og reagere på dem. En maskine med kunstig intelligens har altså denne funktion tilfælles med mennesket, som også handler efter input.

 

De store spørgsmål

AI har som sagt givet anledning til en masse etiske spørgsmål. Når man laver en kunstig fremstilling af noget så vanskeligt som intelligens, kan det nemlig have mange konsekvenser. Både samfundsmæssigt, hvor AI kan overtage vores jobs, men også psykologisk – hvilken påvirkning har det på mennesket? Er det fx etisk at bruge AI til at køre en bil, men uetisk at fremstille sexrobotter? Et spørgsmål, der især har fået folk til at krumme tæer, er det, om pædofile skal have lov til at have sex med en børnedukke. Mange muligheder dukker op, når opfindelser udvides. Jo flere muligheder, der kommer med et artefakt – jo flere og vigtigere stillinger skal vi tage.

Definitionsspørgsmålet

Med de mange samfundsrelaterede spørgsmål kom også det filosofiske: Hvornår er en maskine tilstrækkelig intelligent til, at vi kan definere den som AI? For at svare på spørgsmålet er det nødvendigt først at klarlægge, hvad menneskelig intelligens er. Problemet er bare, at det ikke er et særlig simpelt spørgsmål at svare på. For hvad er intelligens egentlig, og hvor går grænsen for intelligens?

 

Turing-testen

I 1950 fik datalog Alan Turing den idé at vende definitionsspørgsmålet lidt på hovedet. For måske behøvede vi ikke at vide præcis, hvad vi skulle kigge efter, når vi skulle vurdere en maskines intelligens. Måske kunne man vurdere, om en maskine var intelligent ved at vurdere, om den virkede intelligent. I stedet for at lede efter en definition på menneskelig intelligens og forcere det hen på en maskine, kunne vi bruge vores menneskelige opfattelsesevne og se, hvornår vi opfatter noget som menneskelig intelligens – stadig uden at definere det. Det lyder måske lidt kringlet, men fremgangsmåden er egentlig meget enkel.

Turing-testen går ud på at afgøre, om en maskine udviser intelligens. Testen forløber ved, at en person indgår i fjernkommunikation med enten en maskine eller et menneske og skal ud fra kommunikationen afgøre, hvorvidt det er et menneske eller maskine, der er i den anden ende. Hvis personen, der skal afgøre, hvad han eller hun kommunikerer med er i tvivl eller tror, det er et menneske, mens det er en maskine, så har maskinen bestået turing-testen og kan derved defineres som kunstig intelligent.