Er kommunikation manipulation?

Medier og kommunikation

Er overtalelse uetisk?

Man gør sine bedste kommunikative forsøg på at overtale potentielle kunder, når man gerne vil sælge sit produkt. Men hvis du får folk til at købe noget, de ikke selv havde besluttet, uden din indblandelse, kan man så definere det som manipulation?

Ja, det er der faktisk nogen, der mener man kan. Denne teori, om at overtalelse er manipulation – og derved uetisk – stammer helt tilbage fra 400 år f.v.t..
Vi skal tilbage til Athen og det åbne demokrati. I dag, i Danmark, har vi det, man kalder repræsentativt demokrati. Det betyder, som du nok ved, at vi stemmer på nogle, som repræsenterer de værdier, vi selv er enige i.

I Athen, 400 f.v.t., blev der indført direkte demokrati. Det betød, at man skulle forsvare sig selv i retten, hvis man blev beskyldt for at overtræde en lov. Det betød ligeledes, at det kun var en del af befolkningen, der indførte lovgivningen – udelukkende mænd, og udelukkende mænd, der kom fra en familie med høj status. Det var også denne heterogene gruppe, der besluttede, hvordan den beskyldte skulle dømmes.

 

En god tale kunne redde dit liv

I dag skal vi ikke selv forsvare os i retten – det hyrer vi en forsvarsadvokat til at gøre. Men den mulighed havde man ikke i Athen. Det betød, at en god tale kunne redde dit liv – bogstavelig talt, og talekunsten havde aldrig haft større betydning.

Af ren nødvendighed opstod retorikken – eller talekunsten, som det blev kaldt dengang. Det tidligste litteratur, der er bevaret fra retorikken kommer fra retorikeren, Gorgias. Gorgias besøgte Athen i 427 f.v.t., hvor han holdte taler for penge. Folkene i Athen havde aldrig hørt noget lignende. Tænk, at man kunne tale så fangende og bevægende. Det var lige det, folket i Athen havde brug for. Gorgias begyndte derfor at tage penge for at undervise folk i talekunsten, så de var forberedt, hvis de skulle forsvare sig selv i retten.

Sofismens start 

Efterhånden begyndte flere dygtige talere at undervise i talekunsten. I talekunstens popularitet opstod begrebet sofisme, som dækkede over den undervisning, folk modtog af sofisterne – altså underviserne. Det var også i denne tid, de såkaldte logografer trådte frem. En logograf var en taleskriver, som skrev taler for folk, der skulle møde op i retten.

Selvom sofismen var enorm brugbar, mødte den også meget modstand. Modstanden kom fra filosoffer, som mente, at talekunsten var tom og manipulerende  – og derved uetisk.

Filosofferne mente nemlig, at sproget havde en meget mere fornem opgave – at få os tættere på sandheden – gennem dialog. Den kritik kom hovedsageligt fra Platon, som mente, at sofisterne gjorde alt relativt – og derved afvigede fra sandheden. At gøre en dårlig sag god eller en god sag dårlig, havde intet med sandheden om sagen at gøre. Kritikken fra Platon har fulgt retorikken lige siden.

En fusion af retorik og filosofi

I længere tid kunne ingen se en kobling mellem de to fag. Filosoffernes kritik fortsatte, og retorikken begyndte at kritisere filosofferne for, at de ikke kunne bruge deres fag til noget. Sofisterne mente, at filosofien ikke var samfundstjenlig og derved ubrugelig.

Men da Aristoteles, en filosof, brød igennem med sin teori, som både tog hensyn til retorikken og filosofien, blev der endelig rusket lidt op i de anstrengte forhold. Aristoteles advokerede, at man ikke nødvendigvis behøvede at betegne talekunsten som manipulerende. I stedet for skulle man tænke på talekunsten som et fag, der kunne argumentere for sandheden. Omvendt mente han, at man skulle søge sandheden, som filosofferne stilede efter, men at sandheden var bedst understøttet, hvis den blev fremlagt ved hjælp af talekunstens overtalelsesmetoder, som sofisterne mestrede.

Hvad mener du?