Sådan undgår du studiestress

Uddannelse og undervisning

Det kan umiddelbart tænkes, at det er lettere at være studerende, fordi man har muligheden for at planlægge sin egen tid. Men for mange er dette netop et solidt fundament for stress. For hvordan tvinger du dig selv hen på universitetet med en viden om, at ingen venter på dig? Og hvor lang tid skal du studere, når arbejdsdagen ikke har en naturlig afslutning? Og hvad hvis du beslutter sig for at studere hjemme en dag, men pludselig begynder at vaske tøj, rydde op eller falder hen foran TV’et? 

 

Hold pause, og sig stop

Sidder du også ofte og studerer i timevis og kan ikke finde ud af, hvornår du bør stoppe? Måske du glemmer at holde pause, fordi du gerne vil afslutte det, du sidder med. Det kan være, du er installeret med den klassiske “Jo hurtigere, jeg studerer, des før bliver jeg færdig!”- attitude. En holdning, som føles komplet rationel, og som også ville være det, var man en maskine, som kunne arbejde med den samme, konstante effektivitet. Men mennesker er installeret anderledes. Vi har brug for pauser, mad, bevægelse og andre menneskelig behov for at fungere. Så du kan godt smide din “Jo-hurtigere-jo-før-færdig”-forestilling væk.

Forsøg i stedet at planlægge dine pause, og sig til dig selv, at du skal holde dem. Et eksempel på en fornuftig dagsorden ville være:

 

08:00-10:00: Studere

10:00-10:15: Pause – lav en kop kaffe, rejs dig, dans til en sang eller andet

10:15-12:00: Studere

12:00-12:30: Frokostpause

12:30-14:00: Studere

14:00-14:15: Pause – lav en kop te (pas på med at drikke kaffe sent!), tag et spil tetris eller andet

14:15-16:00: Studere

16:00: FYRAFTEN!

 

Men du skal selvfølgelig indrette din dagsorden, som den passer bedst til dig. Du er også meget velkommen til at tage udgangspunkt i ovenstående.

Sænk dine forventninger

Vil du gerne læse alt på pensum? Forstå alt, din lærer siger? Møde op til alle forelæsninger? Med mindre du virkelig gerne vil, og det føles rigtigt og rart, skal du ikke sætte disse krav til dig selv. Ja, nogle gange er det nødvendigt, at du hanker op i dig selv og tvinger dig selv til at studere, men du vil aldrig få noget positivt ud af at banke dig selv i hovedet over, at du ikke præsterer nok. Denne forventningssænkning fusionerer godt med et tilrettelagt skema, da begge tiltag skal give dig en mere realistisk opfattelse af, hvad der bør være forventeligt af et menneske.

En uddannelse handler ikke om at kunne alt. Det handler om din personlige udvikling, om at lære og om at have det godt undervejs. Det er muligt, man indskriver sig på en uddannelse for at få et godt job, men det skal også være en behagelig rejse undervejs. Stress kan efterlade permanente ar, og hvis det gør, så er du alligevel ikke særlig arbejdsdygtig, når du kommer igennem din uddannelse. Så nej “What does not kill you, makes you stronger” er ikke en endegyldig sandhed. Det kan faktisk være en rigtig farlig indstilling, hvis man begynder at føle stress. Husk også på, at alles udvikling er forskellig. Forsøg ikke at sammenligne dig med dine medstuderende. Drej i stedet for fokusset mod dig selv og din egen indlæring. Nogle gange hjælper det at tænke på, hvor man startede henne, og hvor langt man er kommet siden.

 

Åben op, og luk folk ind

Stress føles for mange skamfuldt. Som om man ikke kan klare presset og er svag. Prøv i stedet for at tænke, at du er stresset, fordi du kæmpet for hårdt i for lang tid og ikke fordi, du har givet op. Det er nemlig lige præcis dét, der er tilfældet. Der er ingen, som er immune over for stress, det kan ramme alle, som glemmer at passe godt på sig selv. Det er derfor vigtigt, at du overbeviser dig selv om, at der intet skamfuldt er ved stress. Det er vigtigt at snakke om tingene, når de begynder at blive svære. Når vi begynder at snakke med andre om vores problemer, åbner vi op for en fælles reflektion med et andet menneske. Det kan være enormt udbyttesrigt, fordi et andet menneske kan vende sagen på en måde, som du ikke havde selv havde gjort det. Og selv hvis personen ikke kan, så har du delt dine følelser med nogen, så du ikke længere er den eneste, der har kendskab til dem.

Hvis du har svært ved at finde nogen at snakke med, kan det være nødvendigt at tage kontakt til en psykolog. De fleste universiteter har tildelt en psykolog, som de studerende kan anvende gratis – fordi studiestress er så udbredt!