Find hudpleje i køkkenet

Helse, skønhed og pleje

Nogle gange behøves man ikke købe en dyr ansigtsmaske for at afhjælpe sit hudproblem. Uanset om din hud er tør, skinnende eller mangler glød, så kan du finde ingredienserne til at skøn ansigtsmaske – lige ude i køkkenet.

Her forsøger vi at give dig et overblik over, hvad de forskellige fødevarer kan gøre for din hud – hvis du smører dem ud i hovedet. Du kan altid prøve at eksperimentere med ingredienserne på kryds og tværs, til du finder den kombination, der passer bedst til dit ansigt. Det er jo trods helt forskelligt hvilken pleje, der er god for vores hud – fordi vores hud er så forskellige!

 

Til den fedtede hud

Fedtet hud er ikke noget, der kan vaskes eller tørres af. Det er en hudtype, som man kan behandle hensigtsmæssigt, men man kan aldrig “fjerne fedtet” helt – det ville kræve, at man ændrede hudtype – og det er ikke muligt. Men selvom fedtet hud kan være irriterende, så har det også sine fordele. Vidste du fx at folk med tendens til fedtet hud aldrig får tør hud om vinteren pga det fedtlag, der ligger uden på deres hud? Man siger også, at folk med fedtet hud tager længer tid om aldringsprocessen, fordi huden aldrig tørrer ud og derved ikke afmærker sig særligt i ansigtet.

Men, hvis du har fedtet hud, så kan du, ironisk nok, fjerne fedtet med nyt fedt. Forsøger du at fjerne fedtet ved at vaske det af, vil huden blot reagere ved at overproducere endnu mere fedt.

Prøv at sammensætte en ansigtsmaske, der indeholder avocado. Ja, du kan såmænd også “nøjes” med ren avocado – det er nemlig en superfrugt, der kan meget selv! Avocado har meget naturligt fedt, hvorfor det egner sig godt til fedtet hud. Man kan sige, at man “mætter” huden med en slags fedt, og derved fratager den opgaven om selv at producere noget. Banan og æggeblomme har også, lige som avocado, fremragende egenskaber til at fugte din hud!

Fedtet hud også større tendens til at slå ud, end andre hudtyper. Fedtet kan nemlig hobe sig op og udvikle sig til bumser og urenheder.

Det er derfor godt at bruge kamillete og honning, som virker helende og bakteriedræbende. Sidst, men ikke mindst er gær et vidundermiddel til både fedtet og uren hud. Gær er nemlig både dybderensende og matterende. Hvis du har meget fedtet  hud, kan du smøret gæret ud på ansigtets mest kritiske steder og sove med det over natten.

Til den tørre hud

Tør hud har også rigtig godt af fedt fra avocadoen, ligesom det har godt af andre fugtende madvarer som æggeblomme og banan. Granatæble skulle også siges at have en rigtig god evne til at fugte huden.

 

Til den kombinerede hud

Til kombineret hud er det naturligvis også fordelagtigt at bruge rensende fødevarer som gær, honning og kamillete. Derudover skulle papaya have en særlig god effekt – det har tidligere været brugt til medicinske formål, fordi dets effekt er så helende. Så indeholder frugten desuden både A, B og C-vitamin, som alle tre er rigtige fornuftige ingredienser til at dæmpe en irriteret hud. Du kan evt. prøve at blande det i en ansigtsmaske med yoghurt – yoghurten indeholder nemlig mælkesyrebakterier, som er god til stabilisere huden og lukke porerne. Du kan med fordel komme lidt citronsaft i. Citron kan være med til at gøre huden mere ensartet – bare husk på ikke gå ud i solen med citron på huden! Det kan nemlig have den modsatte effekt, hvor du skaber uensartethed, fremfor at nedtone det.