Den første kommunikationsmodel kom fra Rom!

Medier og kommunikation

I dag findes der mange forskellige kommunikationsmodeller, som alle har til formål at klarlægge, hvordan strukturen i en bestemt kommunikationssituation udfolder sig. Men vidste du godt at den aller første kommunikationsmodel blev opfundet i Rom? 

Den første kommunikationsmodel blev opfundet af Cicero (106-43 f.v.t.), datidens retoriker og politiker fra Rom. Cicero er kendt for sin romerske indflydelse på retorisk teori og er også forfatter bag talens fem faser. Han opfandt den første kommunikationsmodel, som senere skulle vise sig at ligge fundamentet for alle andre fremtidige kommunikationsmodeller.

Ciceros kommunikationsmodel bestod af 5 dele. Modellen er et pentagram, hvilket betyder, at alle fem punkter ligeligt og konstant kan påvirke hinanden – og derved bestemme kommunikationens udfald. De fem punkter er:

 

  1. Taleren (afsender) – Hvem taler, og hvorfor?
  2. Emne – Hvad tales der om?
  3. Tilhørere (modtagere) Hvem lytter til talen?
  4. Sprog – Hvordan henvender afsender sig til modtager? Er der brug af bestemte, retoriske virkemidler, visuelle effekter (non-verbalt sprog) og lignende.
  5. Omstændigheder – Hvad er konteksten for talen? Hvorfor holdes den?

 

I dag kigger vi også på mediet, når vi undersøger kommunikationens omstændigheder. Cicero levede dog i en meget mere begrænsede omstændigheder til, at det var meningsfuldt at inddrage dengang. Dengang havde man Forum Romanum, som var en plads i rom hvor “alle veje mødtes”. Det var et sted, man tog hen og diskuterede i forsamlinger og også det sted, man vedtog love. Der var også folketaler, og havde man modet, kunne man stille sig op og tale og håbe på, at det blev taget godt imod. I dag findes ruinerne stadig i Rom – lige ved siden af colosseum.

Andre kommunikationsmodeller 

I 1948 konstruerede amerikaneren, Harold D. Laswell, sin egen udgave af kommunikationsmodellen. Hans primære formål var at klarlægge hvem, der sagde hvad til hvem, og med hvilken effekt.

Laswells kommunikationsmodel havde også fem punkter.

 

  1. Hvem siger noget / hvem er afsender
  2. Hvad siger afsender noget om / talens emne
  3. Gennem hvilken kanal siges det?
  4. Hvem siges der noget til / hvem er modtager?
  5. Hvilken effekt har det? / hvilken effekt vil modtageren gerne have, det har?

 

Hvis en kommunikation er vellykket, så vil den være modtages, som taler har intenderede det.

 

Kritik af Laswells kommunikationsmodel

Laswells kommunikationsmodel har dog mødt en del kritik. En del af kritikken ligger i, at der ikke tages højde for omstændighederne i Laswells kommunikationsmodel. Hvorfor tales der fx? Hvad er grunden til at talen holdes? Det kan være et meget afgørende punkt for at kunne skabe en fyldestgørende analyse. Derudover er modellen blevet kritiseret for ikke at have et seperat punkt til sproget, da det er fuldstændig afgørende for, hvordan man kommunikerer. Sidst, men ikke mindst, har kommunikationsmodellen været under kritik for, at man ikke kan dømme en kommunikations succesrate ud fra tilskuernes modtagelse. Det er der mange, der ikke mener, man kan, fordi det er for utilregnelig og uretfærdig et bedømmelsegrundlag. Man kan ikke regne ud, hvordan folk reagerer, og du kan godt have en fuldkommen hensigtsmæssig kommunikationsstrategi, som simpelthen bare ikke opnår den “rette” modtagelse.

Det bliver desuden sværere at overtale folk gennem fx reklamer, da folk generelt er mere bevidste omkring reklamer og mere reflekterede omkring alt det, der ligger bag en rigtig god reklame.