Hurra – kaffe er sundt!

Mad og drikkevarer

Morgenkaffen

Det er ikke så underligt, at de fleste af os elsker at starte dagen med en kop kaffe. Kaffe giver hjernen energi, og får os til at tænke hurtigere og bedre. Det gør det, fordi det forhøjer koncentrationen af signalstofferne, dopamin og serotonin. Men der er faktisk langt flere fordele ved kaffe end den energi, vi får af at drikke den. Er det ikke dejligt? Lad os se nærmere på nogle af fordelene ved det brune guld!

 

Positiv effekt på kredsløbet

Kaffe er især godt for folk, som døjer med åreforkalkning. Kaffe har nemlig en positiv effekt på kredsløbet – det kan altså hjælpe vores blod med at komme rundt i kroppen. Man har set tilfælde, hvor folk med åreforkalkning i benene går tre gange så langt efter at have drukket et par kopper kaffe! Det er en ret vild, medicinsk effekt!

Kaffe nedsætter risikoen for diabetes 2

Efter en omfattende undersøgelse, udført i Australien, har man estimeret, at kaffe nedsætter risikoen for diabetes type to med 7 procent per kop. Folk der drikker op til seks kopper kaffe om dagen, kan nedsætte deres risiko for diabetes 2 med helt op til 30 %. Man har endnu ikke fundet ud af, hvilket stof i kaffen der gør, at risikoen nedsættes. Man har derfor ikke haft mulighed for at overføre det til pilleform. Man har dog oplevet, at de samme resultater opstår, hvis man drikker te.

 

Kaffe kan erstatte noget af det vand, vi skal indtage

Det er en myte, at kaffe er vanddrivende. Mange tror, at kaffe ingen indflydelse har på vores væskebalance, men det er ganske usandt. Du kan ikke erstatte dit vandindtag med kaffe, men du kan erstatte en del af det. Det er dog stadig bedst primært at bruge vand til at slukke tørsten med.