Citronens mange gode egenskaber

Helse, skønhed og pleje

“Når livet giver sig citroner, så lav lemonade”, lyder et gammelt ordspil. Men du kan faktisk bruge citroner til meget andet end lemonade, læs bare med her, hvor vi afslører citronens mange imponerende egenskaber!

 

Citron kan blege

Okay, det her trick er måske citronens mest kendte skønhedtrick – put citron i håret, lig dig ud i solen og vent på en naturlig hårblegning. Denne form for blegning er desuden meget sundere for håret end den, man får ved frisøren – det er dog nok ikke helt lige så effektivt. Husk dog, at du ikke må forsøge at blege din hud på samme metode. Det er svært at regulere på huden, og du kan nemt komme til at gøre din hud plettet.

 

Citron fjerner fedt og olie

Citron indeholder gode egenskaber for huden – særligt for den fedtede hudtype. Citron kan nemlig hjælpe med at fjerne overskydende fedt! Det eneste, du skal gøre, er at skære en citron over og køre den rundt i hovedet. Vent derefter et par minutter, og vask ansigtet med køligt vand.

 

Citron kan give dig en mere ensartet hudtype

En anden fantastisk egenskab, man kan finde i citrusfrugten, er dens egenskab til at skabe en mere ensartet hudtype. Syren fra citron kan nemlig hjælpe med at gøre hudtypen mere ensartet, så ar mindskes. Derudover hjælper citronens naturlige olie andre vitaminer til at trænge hurtigere ind i huden, så huden heler hurtigere.

Citron giver blødere læber

Citron har en egenskab til at stimulere fugttilførslen. Har du tørre læber,så prøv at smøre en smule citronsaft på læberne, inden du skal sove. Citronsaften vil virke eksfolierende, og du vågner op med blødere læber!

 

Citron kan være naturlig deodorant 

Citron kan, i samarbejde med andre ingredienser, lave en rigtig fin deodorant. Citron dræber nemlig bakterier, som forårsager lugt. Prøv at bland citron, havregryn og honning sammen og smør det ind i armhulerne. Lad det sidde i en time, og skyl derefter masse af. Så har du en deodorant, som er helt naturlig!

 

Citron kan hjælpe på skæl

Hvis du døjer med skæl, kan du prøve at lave en blanding af citron, olie, ingefær og vand. Maser blandingen ned i hovedbunden mens du er i bad, vent et par minutter, og vask derefter håret efter med shampoo. Blandingen er med at forsinke cellefornyelse, hvilket ofte er årsagen til skæl.